Rejsegilde på Aurehøj Gymnasium

Sep 27, 2011 at 16:12

Bygherren Aurehøj Gymnasium afholdt i dag et festligt rejsegilde for håndværkerne.

Skou Gruppen har nu rejst de meget specielle betonelementer, der skal bære den nye tagkonstruktion over den indvendige gård. Det udløste det traditionelle rejsegilde.

Rejsegilde_Aurehj.JPG

Byggesagen indebærer at den indvendige åbne gård på Aurehøj Gymnasium bliver overdækket. Derudover er der blevet bygget om i faglokaler, ligesom der blevet etableret en scene i gården.

Ombygningen af faglokalerne blev overstået i sommerferien og nu skal resten af året bruges på at færdiggøre tagkonstruktionen. Den består bla af et meget stort brandsikret rytterlys som udføres i en helt ny konstruktion. De bærende betonelementer er udsmykket med nodelinier, som efterfølgende dekoreres med noder i messing. Alt sammen med tydelig referance til skolens stærke tradition for musikudfoldelse.

Projektet er udformet af arkitekt Peter Holst.

Skou Gruppen vil gerne takke bygherren for det fine arrangement.

 

Tags: